C-47 Skytrain, DC-3, Dakota er blot nogle af de betegnelser, som det mest kendte transportfly i verden er udstyret med.
Flyet fløj første gang i 1935 og er bygget i 10.665 eksemplarer. Der er tillige bygget 3.400 fly på licens i Rusland og Japan.
Flytypen startede sit liv som rutefly i USA men blev hurtigt inddraget i WW” som troppetransportfly. Flyet har plads til 28 soldater.
Det danske flyvevåben indførte flytypen i 1953, hvor der blev indkøbt 8 stk. Flyet blev udfaset så sent som i 1982.
Airshowet får besøg af DC-3 vennernes fly, som under betegnelse K-682 har gjort tjeneste i Flyvevåbnet.
De 2 Pratt & Whitney motorer på hver 1200 Hk kan give flyet en topfart på 370 km/t
Glæd dig til at høre den velkendte lyd og se det smukke syn når DC-3 eren laver sit display og flyver rundflyvningsture under Airshowet.